Om Coaching i personlig effektivitet

Et døgn har 24 timer, en uge 168, en måned 744, og et år 8760. Det er ren og skær matematik, og de 24 timer på et døgn kan vi ikke ændre på. Derfor vil din tid altid være en af de allermest kostbare ressourcer, du har til rådighed, og spørgsmålet bliver: Bruger du din tid, som du ønsker?

”How we spend our days is, of course, how we spend our lives” (Annie Dillard)

Det er altafgørende for din livskvalitet, hvordan du bruger din tid og især dine hverdage, som udgør 2/3 af et år. Hvad laver du på en god hverdag? Hvem er du sammen med? Hvordan har du det?

For selvom vi ikke kan få mere tid på et døgn, så kan vi i høj grad ændre den måde tiden føles. Vi kan ændre på, hvad vi får ud af den. Det er ikke optimalt at (over)leve i en hverdag, hvor du kronisk tæller ned til næste weekend, ferie eller helligdag, hvor du rigtig har tid til at leve. Dit liv, størstedelen i hvert fald, leves i hverdagen.

Hvis du ønsker at få mere ud af dine dage og leve dem på en måde, der er mere tilfredsstillende og fyldestgørende for dig, kan du vælge at arbejde med din personlige effektivitet. For når du er personligt effektiv, bruger du nemlig dine dage og din tid på det, der er vigtigst og skaber størst værdi for dig. Dermed får du en bedre (hver)dag, hvor du bruger din tid på en måde, der gør dig mere tilfreds og glad.

Et coachingforløb i personlig effektivitet er opbygget omkring 10 sessioner. Gennem forløbet lærer du at blive bevidst om din tid, hvordan du bruger den, og hvordan du aktivt vil bruge den fremover. Vi laver grundige afklaringer af dine drømme, værdier og mål og arbejder med, hvordan du når dem. Vi udarbejder planlægningsværktøjer, der er særligt udformet til dig, dit liv og din hverdag. Og sidst – men absolut ikke mindst – arbejder vi med dine personlige temaer, der holder dig tilbage fra at nå dine mål og drømme. Det kunne f.eks. være, hvis du kæmper med overspringshandlinger eller perfektionisme. Når vi er færdige med forløbet, ved du i hvilken retning, du skal gå, du har redskaberne til at nå dine mål, og du har arbejdet med det, der førhen har holdt dig tilbage.

Hvis du har nogle spørgsmål til forløbet, så er du altid velkommen til at ringe til mig på 70 88 59 33 til en uforpligtende snak om personlig effektivitet.

Kontaktinformation
Back to Basics
Ring på: 28 83 81 15
SMS til:
Email: kk@backtobasics.live
Personlig effektivitet

Stresscoaching
×

Menu

Ring til os

Skriv til os
28838115
 

Kontakt mig

Jeg har hjulpet folk med stress siden 2005.